fredag den 1. februar 2013

Høj på en sky

Så kom dagen, hvor det blev til timer og minutter der taltes før afrejse. Efter lang afsked i Københavns lufthavn med både kaffe, karameller og fugt i øjenkrogene, vinkede jeg farvel til mor, far, Daniel, Jannik og Christian.
Med nærmest euforisk sindstilstand og med RW plantet solidt i øregangene har jeg nu været over 20 timer undervejs. Til trods for røvhuller i British Airways skranken, sur flykaffe, søvnfægtende gammel mand og kampklædte immigrationsofficerer, har jeg endnu ikke været til at slå ud af kurs. Solen skinner altid over skyerne og jeg er langt over dem. Jeg er fodret, jeg er glad, men jeg er også lidt træt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar