Vancouver, en by af det pureste regn

Vancouver fra Vancouver Lookout ved skumring

Manglen på aktivitet her på bloggen skyldes hverken jet lag eller dovenskab, men derimod en perlerække af oplevelser og indtryk. Vi starter i bedste H.C.-stil ved begyndelsen...

John, min fars gamle kammerat, stod i Vancouver lufthavn og ventede på mig. Til trods for der gik næsten halvanden time fra vi landede til jeg mødtes med John, blev jeg modtaget med intet andet end åbne arme. Jeg har fået tildelt et værelse med kæmpe seng og eget bad, og oplever en gæstfrihed hos ham og hans kone Judy, som jeg aldrig har kendt magen.
Jeg havde ikke fået meget søvn det forgående døgn, men der er sjældent grund til at hvile på lauerbærerne når verden ligger for døren, så kl. 5:30 ringede vækkeuret igen og afsted mod Whistler vi røg. John skulle op og stå på ski med sin tvillingesøster fra Ottawa og jeg brugte dagen på at se byen, opleve stemningen og søge lidt arbejde. En dag med høj sol og god stemning blandt byens gæster var lige til et postkort. Jeg har endnu ikke fået tilbudt noget job eller hørt fra nogen af de jeg har søgt, men jeg er ved godt mod. I nat (natten til torsdag) opdateres den lokale avis' hjemmeside hvor de fleste jobopslag og boligannoncer er at finde, så jeg kommer til at side længe oppe for at søge jobs.

Gastown

'The old steam watch'

De seneste par dage har jeg brugt i Vancouver Downtown. Vancouver er som udgangspunkt en spændende by med mange ansigter og facetter. Man kan gå fra det kønne brostensbelagte Gastown, med retro gadelamper og det gamle dampur, gennem områder hvor hjemløse, prostituerede og narkomaner præger gadebilledet til Chinatown hvor navnet virker lidt søgt, taget den egentlige kinesiske kulturs udbredelse i betragtning.

Byen bære præg af af den store industri der før har drevet byen sammen med havnen. Et spøjst mix af nye store skyskrabere og gamle bygninger. Der er dog flere fællesnævnere, hvor en af dem er regnen. Det passer ikke når jeg siger at det har regnet uafbrudt siden jeg kom, men vi er ikke langt fra. Vancouver kommer sjældent under frysepunktet, hvorfor nedbøren i vintermånederne sjældent falder som sne, men bare masser af regn. Man kommer hurtigt over det - det har i hvert fald ikke slået mig ud.