Det gik godt! Det gik rigtigt godt!
Søde rare Mrs. Ann Spence værter mig for både hus, mad og job. Det lille hyggelige B&B ligger cirka to kilometer fra Whistler Village. En bus kommer af og til forbi, men der ligger absolut intet i vejen for at tage den vældigt nydelige gåtur på, rundt regnet, 15 minutter, omringet af overdådig natur op ad Lorimer rd.
Tirdag den 19. flyttede jeg ind, efter at være blevet "godkendt", under en velsmagende family dinner, til at tilføje mig som ansat og beboer i Golden Dreams B&B. Vi hygger os her. Gæster kommer fra hele verden for at overnatte i et af tre temabaserede værelse og få bid i Ann's delikate morgenmadsserveringer. Min funktion består i at redde sengene, gøre rent og alt det andet der nu høre sig til som husholder. Det tager lidt tid at komme ind i alle finesserne omkring det at drive et velfungerende B&B, men jeg er ved at komme rigtig godt med. Hvordan vi placerer puderne, hvordan håndklæderne skal rulles og toiletpapiret foldes for at indikerer at vi har været forbi med en klud. Det er vældigt pusse-nusse men indbydende og rart.
Jeg har fin tid til at stå på ski. Nogle dage er tungt beklædte med husholdning mens andre tillader at tage en tidlig tur på bjerget. Det bliver sjældent til 6 timer deroppe, men når man har mere tid end den årlige tur i uge 7 gør det ikke så meget.
Området er stort og vi har lige fået en ordentlig røvfuld sne. 120 cm henover den foregående weekend. Mandagen stod til at blive den perfekte pudderdag. Desværre slog vi øjnene op til silende regn med frysepunktshøjde på 1800 meter. Ikke just tiltalende, så dagen blev brugt i indendørs rammer.
Der er omtrent 100 danskere på sæson her. En af dem har i sikkert hørt om i nyhederne i sidste uge. Den 19-årige danske Frederik døde i en skiulykke på et af de omkringliggende bjerge. Han kørte ind i en klippe da han var ude og 'hiké'. Hiking er en form for skiløb hvor man, med skind under skiene, går op ad bjerget for at finde uberørt puddersne at køre nedaf. Det er bestemt ikke uden fare at man kaster sig ud sådan noget. Én ting er at man på tragisk hvis mister kontrollen skiene eller fejlberegner i farten, men naturen kan slå lige så hårdt i form af laviner. Det er en uskreven men samtidig uomgåelig regel at man har lavine-bibberer med hvis man hiker. Stemningen blandt de danskere jeg mødte den følgende dag var noget trykket. Danskerne her kender hinanden, vi fester sammen og står på ski sammen. Dagen før min jobsamtale på B&B'et var jeg faktisk ude og besøge Frederik og hans værelseskammerater. Der ville åbne sig en plads til at bo der hvor han boede og det var meningen at jeg skulle flytte ind der, hvis jeg ikke fik jobbet på Golden Dreams.
Men livet i Whistler er skønt. Hvad er der ikke at være tilfreds med i easy living og et ordentligt bjerg i baghaven. Dagene her, går dag for dag. Ikke så mange bekymringer. De lokale her lever for bjerget. Sammen holder de skak i både ny- og tilbagekommende gæster ved at give dem en fantastisk oplevelse. Det er en af de ting jeg også er blevet trænet i. 'Whistler Spirit' kalder de det - et kursus i gæstfrihed er mere beskrivende. Der ligger selvfølgelig en gulerod gemt i sådan et kursus - 'Spirit pass'. Spirit pass er et billigere sæsonkort for dem som arbejder her. Og den rabat vil man meget gerne have når et normalt sæsonkort koster i omegn af 11.000 kr. ... Jeg vil skyde på det er verdens dyreste sæsonkort taget liftsystemet her i betragtning. Men jeg vil ikke noteres for at brokke mig. Jeg konstatere bare.
De ryger en del pot her. Ikke dem på ferie, men de lokale.
Efter den føromtalte familie middag, blev der tilbudt en kop the. Fra sønnen lød der svaret at han hellere vil have lidt af den rygelige urt, hvorpå han rullede sig et lyn og gik ud og fyrede op. Så er man sgu tæt på de lokale. Kender jeg min kære mor ret sidder hun sikkert med en lettere anstrengt holdning når hun læser dette. - Ja, jeg har smagt på den lokale urt - den duftede rart. Men nej, jeg er mere øl, vin og spiritus typen. Det ligner ikke Christiania og det sammeligner sig heller ikke på nogen tænkelig måde. Når de ryger her, ryger de sig ikke fuldstændigt ned og sidder og sumper. De får sig bare lige en splif og gå på. Folk her løfter nærmest mere på øjenbrynene over cigaretter end joints. En sjov fakta om Canada, som ligger lidt begravet i overdådig natur og bjørne og hvaler, er at Bristish Colombias hampindustri (underforstået - det er stadig ulovligt) er større end dets skovindustri...
Til trods for lettere kulturforskelle hvad angår rygbare urter, er alt godt. Jeg kan ikke klage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar